Sådan læggger undertekster på dine videoer via YouTube

I et tidligere blogindlæg viste jeg dig, hvordan du kan lave undertekster til dine videoer ved hjælp af programmet AegiSub.

Et alternativ til AegiSub er at bruge YouTubes eget Subtitle & CC-værktøj. Her er en kort guide til, hvordan du kommer i gang med at bruge det.

1. Sådan finder du Subtitle og CC-værktøjet

Subtitle og CC-værktøjet er en del af Video Manager, der selv er et af de mange værktøjer, du har adgang til i din YouTube-kanals Creator Studio.

Den hurtigste genvej til Creator Studio finder du helt oppe i højre hjørne af din YouTube-startside, hvis du er logget ind på din Google-konto.

Find Creator Studio

Inde i Video Manager er der en oversigt over alle de videoer, du har uploadet.

Du finder du den video, du gerne vil tekste, og klikker på Subtitles & CC-valgmuligheden i dropdown-menuen.

Video Manager --> undetekster
2. Vælg mellem de forskellige tekstningsmetoder

Hvis ikke du allerede har valgt standardsprog for dine videoer, vil du nu blive spurgt til, hvilket sprog der primært bliver talt i videoen. Vælger du dansk, ender du på denne side.

Lav dine egne undertekster eller closed captions

Du har nu mulighed for at vælge, hvilken metode du vil bruge til at lægge undertekster på din video.

Upload a file-metoden skal du bruge, hvis du allerede har underteksterne klar på din computer – det vil sige, hvis du eksempelvis har brugt et program som AegiSub til at oprette dem i en undertekst-fil.

Transcribe and auto-sync-funktionen er ikke tilgængelig til dansk, men arbejder du med engelsksprogede videoer, vil du have mulighed for at lade YouTube afkode det sagte til tekst. Det giver nogle meget upræcise, men dog underholdende resultater.

Create new subtitle or CC er den metode, du skal vælge, hvis du vil i gang med skrive underteksterne selv.

3. Opret dine undertekster

YouTubes tekstningsværktøj er meget intuitivt at bruge. Når du laver underteksterne, arbejder du overordnet set med 3 moduler.

Læg undertekster på dine videoer

I venstre side er der et transskriptionsmodul, hvor du opretter teksterne, kan justere tidskoder og løbende får et overblik over underteksterne, efterhånden som du skriver dem.

Øverst i højre side kan du se din video, og hvordan de undertekster du skriver, kommer til at fremstå.

Nedenunder videoen har du en anden oversigt over dine undertekster, der viser det tidsspænd, tekstblokkene ligger på videoen. Her kan du ligesom i transskriptionsmodulet tilpasse både tekst og tidsinterval for underteksten.

4. Publicér og/eller eksportér

Når du har oprettet alle dine undertekster, er det blot at trykke på publish-knappen i øverste hjørne – så er de live på din YouTube-video!

Hvis du skal bruge underteksterne andre steder end på YouTube, kan de downloades i flere forskellige formater.

eksporter undertekster fra YouTube

Vil du bruge teksterne på en video på Facebook, er det en god idé at vælge .srt-fil – det er nemlig det format, der bruges der.

Sørg for at kvalitetssikre dine undertekster

YouTubes Subtitle og CC-værktøj er let at bruge, men det betyder også, at du hurtigt kan få produceret nogle rigtig dårlige tekster.

Gode undertekster er til for at blive læst, men ikke set. Hvis du ikke tager læsevenligheden i betragtning, forstyrrer dine undertekster, mere end de gavner.

Skab et ordentligt flow i teksten, så teksterne hverken står på skærmen i for kort eller for lang tid.

En god hovedregel er at bestræbe dig på at lave overskuelige og tekstlette undertekster. En dobbeltlinjet tekstblok skal helst stå i cirka 5 sekunder, mens en enkeltlinjet tekst kan læses på 3 sekunder.

2 kommentarer


  1. Tak for en god guide Marie. Jeg har lagt undertekster på min Youtubevideo, men når jeg linker til den fra fx LinkedIn, afspilles teksterne ikke automatisk. Man skal i stedet ind og slå dem til manuelt, når man ser videoen, og det duer jo ikke rigtig. Ved du, om man kan lave en indstilling, så underteksterne afspilles automatisk?

    Svar

    1. Hej Michelle
      Det var så lidt 🙂 Ja, det er også en udfordring, jeg har. Så vidt jeg ved, så er det en enkelte YouTube-bruger, der i sine indstillinger kan til/fravælge, om der automatisk kommer undertekster på videoer, der har undertekster tilgængelige – desværre ikke os, der ejer videoen. Tror, man kan kode sig fra det, når man embedder video på fx sit website, men det er desværre ikke et område, jeg er den største ekspert i.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *