Vil du skrive gode, sprøde tekster?

Altså sådan rigtig crispy tekster, der får din målgruppe til at stoppe op og lytte, som når der bliver åbnet for KiMs Sour Cream & Onion?

[indsæt selv lyden af en knitrende pose og forestillingen om sprøde kartoffelchips – måske med Holiday Dip til?]

Ja.

Det tænkte jeg nok.

Bare læs videre.

Jeg giver dig et par helt konkrete værktøjer, som gør dig til en bedre tekstforfatter -> allerede i dag.

Uanset om du skriver tekster til produkter, beskriver længere processer eller underholdende indslag til enten sociale medier, nyhedsbreve eller hjemmesider, bliver dine tekster kun bedre, hvis du overvejer, hvordan du skriver.

At skrive gode tekster er svært

– men det er ikke en evne, du bliver født med. Derfor kan alle lære det.

Fantasi og kreativitet hjælper med at skabe en tekst med en rød tråd eller en fængende fortælling – og fantasien er noget, der blomstrer for os allerede som børn.

OG(!) jeg påstår, at alle kan være kreative.

Vi aktiverer den muskel, som du også skal huske at træne.

 

Start med det vigtigste først

Du skal altid fortælle det vigtigste af dit budskab i den første sætning. Med tiden er det kun blevet mere udfordrende at fange modtagerens opmærksomhed i et onlineunivers, hvor vi bliver mættet af informationsstrømme.

Derfor er det vigtigt at skrive gode tekster, så du får bedst mulige chancer for at få din målgruppe til at stoppe scrolleren og læse det, du skriver.

 

Gør din tekst skarp

… hvad, hvem & hvorfor?

Skriv kun, når du har noget at sige!

Ganske enkelt vil jeg anbefale dig altid at kunne svare på følgende som en anden soldat i et geled: HVAD vil du gerne fortælle, HVEM vil du gerne tale til, og HVORFOR vil du gerne sige det?

Dit hvad er helt konkret dit budskab. Det kan brydes ned i en fortællesætning – en god, gammel journalistisk basisøvelse, der hjælper dig med at gøre budskabet konkret. Lad mig komme med et eksempel:

Jeg vil fortælle, at… : Alle kan skrive gode tekster med de rette metoder.

Fortællesætningen virker kun, hvis det er én sætning. Hvis du tilføjer og…, tilføjer du nemlig et ekstra budskab – To budskaber = to tekster. Når du holder dig til ét budskab, er din vinkel skarpere, og læseren har lettere ved at afkode dit budskab.

Nu skal du afgrænse hvem, du vil skrive til. Dit hvem er definition af din målgruppe. Nu kan det være, du tænker, at du gerne vil skrive til så mange som muligt.

 

Det kan jeg godt forstå, men hvis du skriver til alle, rammer du ingen.

Det, jeg mener, er, at hvis du skyder med spredehagl, spilder du dit krudt. Det, at brede din tekst ud for at forsøge at ramme så mange som muligt, gør at teksten bliver mindre relevant, fordi du på den måde generaliserer dit budskab.

Lidt det samme som en nutellamad med et alt for skrabet lag – øv for en fuser.

Find dit mål og brug tid på at tage sigte, så er der større chance for, at du rammer bullseye – særligt hvis du har øvet dig.

Skriver du en konkret tekst, som er vinklet til målgruppen, bliver din tekst mere relevant for dem, der læser den.

 

HVORFOR? – der skal være en grund til, at du skriver.

Det er lige præcis her, du skal bruge sætningen What’s in it for me – MEN det er din målgruppe, der skal kunne svare på det, når de er i gang med at læse din tekst. Hvilken værdi har dit indlæg for modtageren?

Når jeg skriver det her blogindlæg til dig, har jeg gjort det klart, at du kan blive bedre til at skrive, hvis du læser videre. Det vil du gerne – ellers var du i hvert fald ikke kommet hertil.

 

psst. Du kan dykke mere ned i, hvordan du definerer din kernemålgruppe her.

 

Gør din tekst let at læse

Selvom det godt kan være fristende at åbne ballet med et fagligt og flot ordforråd, er det sjældent en god idé. Hvis du skriver mange og/eller lange ord, bliver din tekst sværere at læse. Her er to eksempler. Det første eksempel om mælkesyrebakterier er fra leksikonet Den Store Danske, det andet er fra Karolines Køkken – Leksikon.

Mælkesyrebakterier, en række bakterier, der producerer mælkesyre ved fermentering af kulhydrater. [1] – Den Store Danske.

Mælkesyrebakterier eller -kultur er en type bakterier, der kendetegnes ved, at de omdanner sukkeret i mælken (mælkesukkeret) til syre.[2] – Karolines Køkken.

Egentlig forklarer de to sætninger det samme, men i Den Store Danske bruges der fagtermer og længere ord, der kræver, at man ved lidt mere om fødevarer end de fleste. I Karolines Køkken skal det gerne være sådan, at alle kan forstå, hvad der bliver talt om. Derfor er teksten brudt ned til en forklaring, hvor man ikke skal tænke meget over betydningen af ord.

Bonus: Hvis du vil tjekke op på, om din tekst er vanskelig at læse, kan du beregne lix-tallet på din tekst. Lix-tallet er en formel, der udregner, om din tekst er svær eller let at læse. Denne her tekst har et lix-tal på 33. Det er altså en tekst, der er let at læse, men som stadig kræver, at du er øvet i at læse.

Det er godt, for så kan du forstå, hvad jeg skriver, uanset om du normalt er vant til værktøjs-lingo eller roder med latinske betegnelser i fødevareindustrien. Udregn lixtal her.

 

Skriv levende og aktivt

At skrive passivt er for de fleste blevet en dårlig vane, for det aktive sprog giver dine tekster mere liv, og læseren får fornemmelse af at være med ombord i din fortælling.

I stedet for at skrive, “Teksten bliver læst af mig,” skriver du, “Jeg læser teksten”.

Et andet eksempel er:

Passiv: Tyveri straffes hårdt

Aktiv: Du bliver straffet, hvis du kører for hurtigt.

Forestil dig, at med det aktive sprog er det som om, handlingen sker lige foran dig. Tænk på det som, ’det er lige nu og her, det sker’ og skriv med dét i underbevidstheden.

Det gør dine sætninger levende, og holder læserens opmærksomhed.

Tre gode takeaways:

1. Undgå for mange fagudtryk
2. Lav korte sætninger
3. Skriv aktivt

Hvad er din pointe?

Start med det vigtigste. Det kan være fristende at bygge tekster op som en god historie med spænding, point of no return, og hvor moralen kommer til sidst. Virkeligheden er bare sådan, at du hurtigst muligt skal komme til sagen og præsentere dit formål som det første – ellers risikerer du at miste din læsers opmærksomhed.

Forestil dig, at din modtager er en mor, der fredag eftermiddag skal hente sit barn. Hun sidder i bilen foran skolen og venter på, at klokken ringer ud, og børnene får fri. Det gør den om tre minutter. I mellemtiden hiver hun sin telefon frem og scroller gennem Facebook, Instagram eller LinkedIn. I sin underbevidsthed ved hun godt, at tiden er knap.

Alligevel har hun åbnet et vindue, hvor du kan ramme hende med dit budskab. Nu har hun altså kun 2 minutter tilbage. Derfor skal dit budskab stå skarpt nok til, at hun stopper op og læser.

Huskereglen er, at du kun har to-tre skarpe sekunder til at fange modtagerens opmærksomhed i første omgang. Derfor skal din agenda stå klart.

Derefter får du lidt længere tid til at fastholde dem, men de er stadig skeptiske. Derfor er det stadig det mest vigtige, du skal præsentere nu.

Griber vi fat i den journalistiske værktøjskasse, kan du bruge Den omvendte nyhedstrekant.

Kort sagt, fastholder du læseren længst muligt, når du er hurtig til at præsentere dit budskab og først derefter udleverer detaljerne.

At bygge en tekst op strategisk kan betyde meget for i hvor lang tid, du har målgruppens opmærksomhed. Det er altså uanset, om du skriver lange artikler, nyhedsbreve eller skal komponere en kort tekst på sociale medier. Du skal hurtigt kunne fange målgruppens opmærksomhed.

Her finder du et blogindlæg, der går konkret til værks i at skrive en Facebook copy.

Så er den i vinkel!

Jeg håber, du finder glæden i at skrive tekster. Både til dine sociale medier og hjemmeside. Hvis du har brug for starthjælp, eller hvis du har brug for, at vi toptuner dine tekster for dig, så tag endelig fat i mig her.

 

 Husk, at det at skrive godt, er som en muskel, du skal blive ved med at træne!

 

 

[1] https://denstoredanske.lex.dk/m%C3%A6lkesyrebakterier

[2] https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/instruktioner/malkesyrebakterier/