Vær hvor dine kunder er. Det er at af de helt grundlæggende marketingsråd. Men ikke for enhver pris. For hvis du ikke passer ind i platformen eller formatet, kan du skabe negativ awareness i stedet for dit ønskede formål. Hvis du sælger meget eksklusive smykker, så nytter det jo ikke, at din annonce ser helt skæv ud på en IG story, blot fordi du lavede formatet til en IG feed-annonce. Så hellere nøjes med at bruge IG feedet og fremstil dit produkt og brand, som du havde tiltænkt. Det samme gælder sig på tværs af platforme – fx Facebook vs. Instagram. På Instagram er det meget det kvadratiske format, hvorimod på Facebook 4:5 format.

Heldigvis har Facebook givet os mange muligheder for at tilrette indhold til de forskellige platforme og formater. De bedste muligheder for at tilrette formatet, får du selvfølgelig i Facebook business manager, når du laver selve annoncen. Her har du mulighed for at tilrette eller udskifte det visuelle til hver enkel placering i Facebook og Instagram. Det vil sige, du kan have et billede til fx Facebook feedet, samt et andet til din IG story. Det er en KÆMPE fordel, da alle placeringerne jo har forskellige optimale formater. Det giver dig mulighed for at være super relevant på alle placeringer. Hvis du ikke har kapacitet til at lave skræddersyede visuels til alle placeringer, kan du også bruge funktionen til at tjekke, hvordan det ser ud. Du har også mulighed for at tilrette dit visuelle, så det beskæres og fremstilles, som du ønsker. Hvis det er helt til hest med nogle af placeringerne og det visuelle, kan du jo derfor også fravælge at køre annoncerne på netop disse placeringer efterfølgende. Derudover skal du huske at tjekke, hvordan det ser godt ud på mobilen, da langt størstedelen af brugen af sociale medier er via mobilen.

Facebook giver dig også nogle fordele, når du optimerer dit indhold efter de forskellige formater og placeringer. Bl.a. performer dine annoncer bedre, når du har tilpasset dem de forskellige formater. Facebook belønner dig simpelthen for dit arbejde, og annoncerne kommer længere ud. Derimod hvis du ikke tilpasser, så kan Facebook afvise at køre dine annoncer på de placeringer, hvor de ikke er tilpasset til.

Alt i alt en funktion du bør udnytte til fulde! Se video herunder hvordan du finder de forskellige funktioner.