Her får du nogle helt konkrete tips til at sætte din målgruppe under lup.

Hvorfor er det vigtigt at kende sin målgruppe godt? Jo, hvis du kender dem, lytter til dem og ved, hvordan de agerer både online og offline, har du den langt bedste forudsætning for at kunne kommunikere til dem, så de lytter.

Jeg hører ofte: ’Ja, men vi vil ramme så mange som muligt’ – og det forstår jeg godt, MEN – der er et stort men her. Hvis du taler til alle, rammer du ingen. Forestil dig, at du vil informere om et produkt ud over en stor forsamling på Rådhuspladsen, hvor alle har hver deres agenda – chancen for at du rammer nogen med interesse for dit produkt er relativt mindre, end hvis du har en mindre forsamling samlet med interesser, der relaterer sig til dit produkt eller service. Det er ikke meget anderledes online.

 

Kend din målgruppe med 7 enkle trin

De 7 spørgsmål, jeg vil præsentere dig for, hænger unægteligt sammen. Når du kan svare på dem alle, vil jeg påstå, at du kender din målgruppe ret godt. Når du begynder at arbejde med disse, er du allerede godt i gang med at lave en solid målgruppesegmentering.

 

1. Hvilket køn har de?

I en tid hvor vi taler meget om køn, er det også vigtigt, når du skal kende din målgruppe. Eksempelvis peger forskning på, at det er kvinden/moren i en familie, der beslutter, hvor familiens ferie skal gå hen. Selvfølgelig er hun under påvirkning af resten af familien, men hun er ofte de sidste led i beslutningsprocessen. Så selvom dit produkt er henvender sig til hele familien, er det værd at overveje, hvem det specifikt er, du skal kommunikere til – ofte er det moren.

2. Hvor bor de?

Der er forskel på, om man bor i Thy eller København. Hvis din målgruppe bor i Thy, er der stor sandsynlighed for, at de bor i hus, og at de bruger mere tid i naturen, fordi området i Thy ikke er tæt beboet. De har heller ikke langt til Vesterhavet eller naturområder generelt, og områderne indbyder til surfing og outdoor-aktiviteter. De, der bor i København, bor oftest i lejlighed og har større tendens til et travlere liv med fokus på karriere. Til gengæld er de, der bor i København, oftere ude at spise og går mere på café, fordi tilgængeligheden til restauranter og byliv er god. Området, din målgruppe bor i, kan derfor fortælle dig meget om, hvordan deres liv leves.

 

3. Hvor gamle er de?

Alderen kan pege dig i retning af, hvor i livet din målgruppe er. Hvis din målgruppe er 60+ har de oftest mere fritid, fordi deres børn er voksne og er flyttet hjemmefra – det er det, man vil kalde ’empty nesters’. Er din målgruppe i fyrrerne er de oftest midt i deres karriere, og har brug for nogle andre ting i deres liv. Er de i start tyverne, kan det være, at de er studerende, og at deres rådighedsbeløb ikke er ret stort, men at venskaber og relationer betyder meget i dagligdagen. Alderen kan fortælle dig, hvor din målgruppe er i livet, men du får mest ud af det, hvis du samtidig tænker livsfaser med – Læs om livsfaser i punkt 5.

 

4. Har de børn?

Det at have etableret en familie med børn betyder meget for, hvordan målgruppen tænker, og hvad der er vigtigt for dem i deres hverdag. En familie med institutionsbørn er typisk mere bundet af en strammere hverdagsstruktur, end en familie der ikke har fået børn endnu. En familie, hvor børnene er store og er flyttet hjemmefra, har mere frihed i hverdagen.

 

5. Hvilken livsfase er de i?

Er de studerende, har de små eller store børn, eller er de pensioneret? Det kan betyde meget for din kommunikation, hvilken livsfase de befinder sig i. Sammenstil deres livsfase med, hvor de bor, og hvor gamle de er. Der er stor forskel på at være 26 år, være universitetsstuderende og bo i Aarhus og være 26 år, have en erhvervsuddannelse og være i arbejde, have fået sit første barn og bo i Svendborg – derfor er der også stor forskel på, hvordan du målretter din kommunikation til dem.

 

6. Hvordan arbejder de?

Det kan være svært at være 100% sikker på, hvad din målgruppe arbejder med. Men det kan være relevant at gøre sig nogle tanker om, hvordan de arbejder. Har de et 8-16-job, er de selvstændige, ledere eller noget helt andet. Her er det også værd at vurdere, om de har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Målgrupper med en lang videregående uddannelse har typisk et større rådighedsbeløb, til gengæld får de børn senere og er derfor ældre som småbørnsforældre. Som du nok har regnet ud her, så går det her punkt hånd i hånd med de tidligere spørgsmål.

 

7. Hvad interesserer de sig for?

Det er vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvad din målgruppe bruger tid på, når de ikke er på arbejde. Det her spørgsmål kan du i mange tilfælde snildt starte med. Hvis din målgruppe interesserer sig for cykelsport, cykler de måske selv en del. Så har de en større tendens til at finde produkter som vitamintilskud, pulsure og sportstøj interessant. Derudover ser de måske Tour de France hver sommer. Det kan gøre, at de er lettere at sælge franske vine til eller andet relateret til Frankrig – måske endda en rejse til Frankrig. Når du kigger på målgruppens interesser, handler det også meget om, hvordan du kan sætte dit produkt eller service i relation til deres interesse.

 

Målgruppeanalyse og spadestikket dybere

Når du har svar på alle ovenstående spørgsmål, har du lavet en målgruppeanalyse – og du kender måske endda din målgruppe lige så godt som din svigermor – eller bedre 😉

Jeg har sluttet fred med, at når jeg arbejder med målgrupper, må jeg være benhård i generalisering af mennesker.

Hvis du er interesseret i at dykke ekstraordinært ned forbrugeradfærd og livsstil blandt danskerne, kan jeg anbefale dig at tage et kig på Conzoom, der har inddelt danskerne i 9 forskellige grupper og 39 typer.

 

Kulturforskelle i målgrupper

Arbejder du med målgrupper på tværs af forskellige nationaliteter og kulturer, vil jeg anbefale at kigge nærmere på Hofstedes model, der er sat op til at sammenligne nationer. Kigger vi eksempelvis på Sverige, som er et nærmarked for mange virksomheder, er det et land, der på mange måder ligner Danmark – men er der nogle kulturelleforskelle, hvis vi kigger nærmere på modellen under. Et eksempel er magtforholdet mellem mennesker, hvor vi som danskere i højere grad er vant til en fladere struktur i samfundet og på arbejdspladsen – og mere direkte i vores kommunikation mellem mennesker, end de er i Sverige. Begge er i den lave ende, men Sverige rangerer alligevel en del højere. Se andre forskelle på tabellen herunder eller brug selv Hofstede-modellen til at se forskellene for dine markeder.

Målgrupper
Nu hvor du kender din målgruppe, bliver det også lettere for dig at skabe effektive annoncer på sociale medier.

Læs hvordan du definerer din målgruppe på Facebook her. Når du har målgruppen på plads i dine annoncer, så kan du kigge på, hvordan du ekskluderer målgrupper, så du får det meste ud af din annoncering.

 

Hvis du har spørgsmål, eller hvis vi skal dissekere din målgruppe for dig, så hiv endelig fat i os her.